Salgs- og leveringsbetingelser
Generelle oplysninger
Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer på uldtoj.dk
uldtoj.dk ejes af uldtøj.dk ApS
CVR 38464981
Frydendalsvej 8 (Kun administration. Lager ligger andetsteds)
2665 Vallensbæk Strand
kontakt@uldtoj.dk
Priser
Priserne er angivet i danske kroner og inklusiv moms.. Oven i prisen skal tillægges prisen for fragt. Du vælger fragtformen i slutningen af bestillingsforløbet. Der kan evt. pålægges betalingsgebyr, afhængig af den valgte betalingsform. Køber du for mere end 399,00 kr, betaler vi fragten.
Betaling
Vi modtager betaling med Dankort, Visa, MasterCard, MobilePay og Apple Pay
Beløbet trækkes først, når varen afsendes. Hvis du har bestilt flere varer, og en af varerne er i restordre, trækker vi først betalingen for denne vare, når varen afsendes.
Levering
Varer bestilt inden kl. 12.00 pakkes og sendes samme dag på hverdage, så længe varen er på lager. Forvent 1-2 dages levering med GLS og 2-4 dage med PostNord, afhængig af din valgte leveringsmetode. For varer der ikke er på lager, skal der forventes yderligere 1-4 dages leveringstid.
Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Se om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved fortrydelse nedenfor.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.
Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
Du kan miste din fortrydelsesret, hvis du fjerner mærker på tøjet.
Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder. Udfyld formularen nedenfor og vedhæft denne i en email, hvor du oplyser, at du fortryder. Denne email sendes til kontakt@uldtoj.dk, hvor det gøres tydeligt opmærksomt på, at du ønsker at fortryde købet.
Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den. Returnerede uhentede pakker pålægges et fragtgebyr på 39 kr.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Læs her hvad du gør i tilfælde af, at du fortryder
Udvidet fortrydelsesret – 60 dage
14 dage være kort tid. Derfor har vi valgt at sige, at vi giver 60 dages fuld returret. Ønsker du at benytte de ekstra dages fortrydelsesret, skal varen være i sådan en stand, at den kan sælges som ny til anden kunde. Du er i din fulde ret til at prøve tøjet, men må ikke have brugt det. Du kan læse mere om regler og krav ved returnering på forbrug.dk. Forbrug.dk har også lavet en guide der beskriver hvad man skal gøre, hvis man ønsker at returnere en vare.
Returnering af fortrudt vare
Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende varen til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.
Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling. Du skal selv betale for returnering af varen.Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:
– Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne
– Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet
Prøve tøjet før fortrydelse
Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på.
Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage.
Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.
Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen og med alle mærkater ubrudt.
Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Tilbagebetaling af penge ved fortrydelse
Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Reklamation – Hvis der er noget galt med varen
Hvis du køber en vare, og der er en mangel ved den – fx en materiale eller fabrikationsfejl – finder købelovens regler anvendelse.
Du kan reklamere over mangler ved varen inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet ved at henvende dig til os på kontakt@uldtoj.dk.
Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Hvis reklamationen er berettiget, og manglen ikke kan afhjælpes uden tilbagesendelse af varen, tilbagebetaler vi dine rimelige fragtomkostninger.
Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track- and trace-nummer.
Sikker betaling hos Uldtoj.dk
Betalinger foregår ikke på denne side, men du føres til en ekstern betalingsside hos QuickPay, der håndterer alt betaling for os.
Det er helt sikkert at handle med kort hos os, idet al kommunikation mellem vores betalingssystem og kortindehaveren går via en krypteret SSL forbindelse. Dine betalingsoplysninger kommer aldrig over på Uldtoj.dk. Vi modtager blot en bekræftelse på gennemført betaling..
Beløbet for de købte varer trækkes først, når varerne sendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.
Sikker side
Alt kommunikation på hele uldtoj.dk er krypteret. I adressefeltet i din browser kan du, afhængig af hvilken browser du bruger, se en hængelås. Når denne hængelås vises, betyder det at der foregår en sikker kommunikation mellem din computer og Uldtoj.dk.
Cookies
Vi benytter os af cookies, hvilket udelukkende sker for at kunne optimere vores side, og samtidig kunne give dig den bedste oplevelse som besøgende. Derudover benytter vi det til måling og analysering af alt vores trafik.
Vi bruger Google analytics til at analysere vores trafik på sitet. Vi kan bruge automatiserede mail-udsendelser på baggrund af din adfærd rundt på shoppen. Det skal kun sikre, at vi så godt som muligt forsøger, at sende alle så meget brugbart og relevant information hele tiden – og når du har brug for det. Vi læser og måler det du har puttet i din indkøbskurv.
Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare købt hos os kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – https://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse kontakt@uldtoj.dk.
Forbehold
Vi tager forbehold for tastefejl, prisændringer og udsolgte varer. Du vil hurtigst muligt modtage en mail hvis der er opstået en fejl.